Kære Bibbi
Ordet TAK dækker det hele. Da vi talte sammen i telefonen, efter at jeg havde læst dine venlige ord på bagsiden af kuverten, glemte jeg helt at sige dette. Først og fremmest tak for den fine, rolige og tillidsskabende stemning som du og “Blomsterpigen” formåede at skab omkring det der var Peters og mine værste dage i vores liv.
Dernæst forløb alt det praktiske helt gnidningsløst. Jeg har også senere erfaret hvem det var du talte med i kirke. Ham med samme frisure som jeg.
Til sidst vil jeg lige fortælle hvordan det gik til at jeg lige valgte dig og dit firma.
Du blev jo under de samtaler vi havde, klar over at Inge havde haft et liv fyldt med mange sygdomme og skavanker. En langsom glidende proces der kun gjorde alting for hende sværere og sværere. Jeg ved ikke om det var bevist eller ubevist da jeg tilfældigvis så bladet Helse i oktober 2012. Der var i bladet fokus på emnet “Døden – og livet derefter” Det blad havde jeg gemt. Ligesom jeg så og gemte en artikel i Aarhus Onsdag 20. februar 2013 hvor dit nystartede firma var omtalt.
Alt dette fik jeg ikke sagt forleden dag. Men nu fik du det så – sort på hvidt !
Mange varme hilsener til dig og blomsterpigen
fra Finn