Nu har jeg aldrig før haft brug for en bedemand, men måske tænkt at det var alvorlige mænd i sort jakkesæt, med en vis interesse i at tilbyde diverse produkter og services, der også kunne gavne deres forretning og med en ugennemskuelig prispolitik. Dette er selvfølgelig en urimelig fordom og i vores oplevelse med Bibbi blev denne fuldstændig gjort til skamme.
I forbindelse med min fars død oplevede vi en meget kompetent og empatisk håndtering af alt det følger med i en uvant og lidt kaotisk tid. Det formelle, samt kisteilæggelse, udsyngning og rustvognskørsel forbi barndomshjemmet, blev håndteret til UG. Vi kunne altid ringe til dig under forløbet, hvis vi var tvivl om noget. Kisten var meget fin og prisen var fast og fair. En senere udskiftning af hovedpudebetræk og ilæggelse af breve i kisten fra børnebørn var ikke noget problem. Der var i det hele taget ingen øvre grænse for serviceniveauet. Og ikke mindst satte vi alle pris din varme, empatiske og passende humoristiske personlighed under forløbet.
Tak kære Bibbi! Det var en god oplevelse med dig for alle i familien. Vi anbefaler dig som en fantastisk bedemand, der har hjertet med!
Kærlig hilsen
Poul Erik Petersen og familie