Kære Bibbi
Første gang jeg ringede til dig, havde jeg lige mistet min mor og var helt ude af den. Den kærlighed og den omsorg du har som menneske og i dit arbejde, det er helt unik. Selv om vi stod i en rigtig trist situation, formåede du at løfte stemningen og anerkende alle os, der var til stede.
Min farbror, som jeg var meget tæt på, døde sidste år på hospice. Igen måtte jeg ringe til dig. Du havde kærlighed og overblik og var der for os alle sammen. Jeg er vant til, at vi synger folk ud, og det er jo ikke nemt at synge godt, når man er meget ked af det, så der stod du og sang selv. Det var så smukt, selv om det var hårdt.
Og da min far døde lillejuleaften, var du der for os igen. Min fars ønske var at blive strøet ud over boreplatformen, som han arbejdede på i 40 år, iført sin ’fedtmuledragt’ og sine ’terrængående hjemmesutter’ – lige i hans ånd. Det har du også fået arrangeret, og det betyder virkelig meget for os.
Du er som en lille engel, der kommer ind i værelset og holder en i hånden, når man ikke kan holde sammen på sig selv. Vi ved jo godt, vi skal herfra og situationen er altid forfærdeligt trist. Her betyder det så uendeligt meget, hvordan du på en utroligt unik måde opfyldte vores ønsker. Du er ikke bare en bedemand. Du er en man kan støtte sig op ad. Din hjertevarme væremåde strækker sig fra start til slut, hvor jeg sætter stor pris på, at vi kunne mødes hjemme i privaten og ikke i en butik, hvor jeg var omringet af kister og urner. Jeg havde brug for frirum til at græde og bare være, og det fik jeg sammen med dig.