Bibbi Boisen – kvindelig bedemand med sans for den personlige begravelse
En begravelse eller bisættelse er et sidste farvel. Det kan ikke gøres om. Derfor er det en hjertesag for mig at hjælpe familier med at planlægge en personlig og smuk afskedsceremoni, som er helt i afdødes og familiens ånd.
Jeg har lært bedemandsfaget hos Søhøjlandets Begravelser i Ry og har været selvstændig bedemand siden 2012. Jeg har stor erfaring med både kirkelige og ikke-kirkelige ceremonier, og som udgangspunkt er det min holdning, at alt kan lade sig gøre. Intet ønske er for stort, for lille eller for utraditionelt. Det vigtigste for mig er, at du og familien får sagt farvel til jeres kære på præcis den måde, I ønsker.
Drager omsorg for hele familien
Jeg hjælper dig med at skabe overblik og sikre et trygt og tilfredsstillende forløb omkring dødsfaldet, højtideligheden og mindesammenkomsten. Jeg er god til at drage omsorg for hele familien i den sårbare situation, og jeg har mange års erfaring i at tale om svære ting med både børn, unge og voksne.
Har du brug for en bedemand til at stå for en begravelse i Odder, Beder, Malling, Mårslet, Solbjerg, Tranbjerg eller i Århus-området? Så ring og lad os få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at arrangere en personlig og smuk afskedsceremoni. Jeg giver naturligvis gerne en fast pris, baseret på dine individuelle ønsker og behov.
Bibbi Boisen, Boisen Begravelser.