Jeg kan kun give min varmeste anbefaling til Bibbi og hendes fantastisk dygtige og kreative blomsterdekoratør og andre medarbejdere.
I forbindelse med min lillesøsters alt for tidlige død, kun 53 år, kan jeg huske ,at Bibbi kom hjem til os . Vi var totalt knust over at miste en mor og en søster. Men med sin ro og sin dejlige og positive udstråling, gav Bibbi os tid til at reflektere mere over tingene og planlægningen af bisættelsen. Vi vidste bare med vores hjerter, at min lillesøster nu var i de bedste hænder. En værdighed og respekt vises både for de efterladte og den elskede afdøde. Bibi kom med rigtige mange gode ideer , som vi aldrig selv havde fundet på.
Sanne fik også sit yndlings sengetøj, private breve,småting og roser med på rejsen.
Det var bare en lettelse at kunne ringe til Bibi og spørge om alt muligt;-)
Familien og vennerne har skrevet , at det var en meget smuk og personlig afsked vi tog med Sanne. Det hele var helt i min søsters ånd 😉
Jeg har allerede sendt Bibbis navn til mine venner , når de pludselig står i den helt uoverskuelig situation , det er at miste en elsket person .
Jeg har med tryghed i hjertet besluttet mig for at Bibbi også skal sørge for min egen bisættelse.
Med venlig hilsen
Lene Hovgaard