Min mand døde på plejehjemmet Sct. Olaf i Højbjerg. Jeg spurgte på plejehjemmet, om de brugte en fast bedemand. Det gjorde de ikke. Men personalet vidste, at andre har haft gode oplevelser med Bibbi og anbefalede, at jeg kontaktede hende. Bibbi kom hen på eftermiddagen, efter lægen havde skrevet dødsattesten, og hun var rigtig god til at lede samtalen.
Min mand var italiener og vedblev med at være meget italiensk, og Bibbi fangede lynhurtigt, hvad der var i vores ånd, min mands ånd. Jeg er ikke til kranse med bånd. Min mand holdt meget af vinranker, som han har været omgivet af det meste af sit liv, så Bibbi foreslog, at kisten blev pyntet med vinranker. Dem kom jeg selv med, men jeg har ikke forstand på at arrangere dem – det havde Bibbi helt styr på. Det er ikke alle bedemænd, der har tjek på det.
Dagen før min mand døde, havde han fået en kvist af en rosmarinbusk, og Bibbi arrangerede også, at Malling Kirke til bisættelsen blev fint pyntet op med rosmarin.
Bibbi var i overskudsposition og signalerede, at hun havde masser af tid. Jeg skulle bare fortælle om vores ønsker, og så arrangerede Bibbi det hele. Hun hjalp os også med det økonomiske. Det var rigtig godt og trygt at snakke med en, der forstod. Hun var meget uhøjtidelig og på stikkerne for at hjælpe mine to sønner og jeg. Det havde vi brug for.
Bibbi var til stede på en helt særlig måde og punkterede min fordom om en højtidelig og stiv bedemand. Når man mister sin ægtefælle, braser verden sammen, og man er forvirret og har svært ved at samle tankerne. I sådan en situation er det utrolig befriende at blive mødt af en bedemand som Bibbi.