Bedemanden
Jeg hedder Bibbi Boisen og er 36 år gammel, bor i Beder, er gift og har 2 børn.
Bedemandsfaget har jeg lært hos Søhøjlandets begravelser i Ry.
Min baggrund for at gå ind i dette erhverv er 15 års erfaring i at arbejde med mennesker, 13 år som handicaphjælper samtidig med 15 år som klubleder i Beder Ungdomsklub.
Her har jeg været utrolig tæt på familier, som har haft det svært, og jeg har lært at hjælpe, hvor der er behov, men samtidigt træde varsomt, da der tit er mange følelser på spil.
Dette ønsker jeg at bringe med ind i mit arbejde som bedemand, hvor jeg vil sætte en ære i at hjælpe familier med at komme igennem den svære tid efter at have mistet.
Sorgen kan jeg ikke fjerne, men alt det praktiske omkring dødsfaldet, højtideligheden, og hvad der ellers måtte være af gøremål – den byrde kan jeg hjælpe med.
Et dødsfald kan være svært at håndtere for både voksne og børn, men i mit arbejde med unge og deres familier har jeg fået en stor erfaring i ”den svære samtale”.
Derfor føler jeg mig godt rustet i mit nye erhverv.